Vadehav, marsk og andre vådområder !
- - jesper*/

- 4. okt.
- 2 min læsning
Som en kommune med placering ud til de store våde flader af vadehav, marsk og andre vådområder, så er Esbjerg Kommune særdeles udsat for klimaforandringerne og det mere ekstreme vejr. Esbjerg Kommune arbejder derfor løbende på at styrke klima forsvar og håndtere de forhold man ser ind i.

Udfordringen
I fremtiden vil Esbjerg Kommune i lighed med øvrige kommuner komme til at opleve flere ekstremhændelser. I sommerperioderne vil det være i form af længere perioder med tørre dage og højere temperaturer og til gengæld vil regnhændelser være kraftigere i form af skybrud.
I vinterperioden vil ekstremhændelser blandt andet være i form af hyppigere og mere voldsomme stormfloder, længere perioder med regn og også forhøjet grundvandsstand visse steder.
Hvor kommer vandet fra?
Kommunen afgrænses mod Vadehavet af en 114 km lang kystlinje og huser ca. 825 km offentlige vandløb og hertil en lang række mindre private vandløb og grøfter.
Kyststrækningen
Deles med Varde og Tønder kommuner, imens vandløb deles med Haderslev, Vejen og Kolding kommuner. Kyststrækningen trues af stormfloder og er derfor historisk dækket ind med diger og sluser. Dette gælder dog ikke ved Esbjerg Havn, som på grund af behovet for tilgængelighed fra havet ligger åbent for stormflod, særligt i den ældste del af havnen, hvilket påvirker den bagvedliggende by.
De to store vandløbssystemer Kongeåen og Ribe å
systemet har deres udspring i disse opstrøms beliggende kommuner, men ender ved udløbet til Vadehavet i Esbjerg Kommune, hvor de ved højvande møder lukkede sluser og skotter, som i ekstremsituationer og i oftest i vinterperioden forårsager, at vandløbene oversvømmer de tilliggende arealer. Ådalene er derfor særligt udsat for oversvømmelsesrisiko og vil være det i tiltagende grad i fremtiden.





Kommentarer